Løbecykler, gåbiler, løbehjul
Stort udvalg af sjove løbecykler, gåbiler og løbehjul online. Elsker dit barn at spæne afsted i høj fart? Så er et sjovt legekøretøj helt ideelt. På denne side finder du et stort udvalg af børnecykler herunder løbecykler eller balancecykler, skubbecykler og trehjulede cykler. Derudover finder du et stort udvalg af løbehjul og gåbiler. Der er noget for enhver smag og til forskellige aldersgrupper.
32 produkter
Find den helt rigtige cykel til dit barn hos Børnenes Kartel
Lad dit barn cykle afsted på sin nye trehjulede cykel eller suse afsted på sin nye løbecykel, skubbecykel eller løbehjul - det kan kun blive sjovt!
Det er en god idé forholdsvis tidligt at introducere barnet for en cykel. Start med en lille løbecykel, hvor barnet lige så langsom kan vænne sig til følelsen af at sidde på en cykel. Lidt efter lidt lærer barnet at holde balancen og bliver mere tryg ved situationen. Du vil opleve, at barnet hurtigt får lyst til at få mere fart på, når det er afsted på løbecykeltur og at selvtilliden vokser dermed. Lad også barnet få løbecyklen med, når I er på tur. Det vil med garanti øge lysten til at drøne afsted sammen med resten af familien.
Når du fornemmer, at dit barn har styr på balancen og farten kan det være tid til at rykke op til en cykel med pedaler. Hjælp dit barn med at få styr på teknikken og øv jer sammen - det skal nok hurtigt give resultat, når I hjælpes ad.
En trehjulet cykel kan være en fin mellemstation, hvis barnet ikke er helt klar til den tohjulede. Med en trehjulet cykel kan barnet lære selv at styre farten ved både at trampe i og bremse med pedalerne. Ofte har en trehjulet cykel også et lille lad, hvor dukken eller bamsen kan køre med - og det er jo en hyggelig ting, hvis barnet kører afsted på eventyr.
Sikkerheden er vigtig, når dit barn cykler
Husk også at lære dit barn om færdselsreglerne og at se sig godt for, når det bevæger sig rundt i trafikken - også selv om det blot er på fortovet eller på små stier i nabolaget, at barnet kører. Husk også at sikkerheden er vigtig. Når der kommer fart på cyklen eller løbehjulet, er det vigtigt at barnet har en god cykelhjelm, som kan beskytte barnets hoved, hvis uheldet skulle være ude. Hjelmen skal passe barnets hovedstørrelse og sidde godt fast med en rem under hagen. En ringklokke er også en god ting at få sat på sin cykel, når barnet bevæger sig ud i trafikken på cyklen.
Børns cykler skal kunne holde til lidt af hvert
Hos Børnenes Kartel kan du let finde en god løbecykel, cykel eller løbehjul til dit barn i en god kvalitet. Vi lægger vægt på, at kvaliteten er i top og at cyklerne og løbehjulene kan holde til at blive brugt. Langt de fleste af vores mærker finder du også i børnehaver og lignende institutioner, hvor det daglige slid på køretøjerne kræver en holdbar kvalitet ud over det sædvanlige.
Hos Børnenes Kartel kan du nemt og sikkert bestille dit barns nye børnecykel, løbehjul eller gåbil - og du får den leveret indenfor tre hverdage. God fornøjelse.