Hverdagen med børn
Motorik for baby - hvordan stimulerer jeg min babys motorik?
Motorik for baby - hvordan stimulerer jeg min babys motorik? En god motorik er grundlaget for alt fra de første bevægelser til barnets lyst til at gå, kravle, lege og udforske verden. Allerede fra babyalderen kan du støtte den motoriske udvikling gennem leg og bevægelse – og det behøver hverken være svært eller avanceret. Hos Børnenes Kartel har vi nøje udvalgt motoriklegetøj, som stimulerer sanser, balance, kropskontrol og koordination – alt sammen i barnets tempo og gennem leg. Fra de første stræk og spark på legetæppet til mere målrettede greb, trillelege og kravlebaner – hver lille bevægelse er en vigtig byggeklods i barnets motoriske udvikling. Hvad er de første reflekser? Ved fødslen er babyens bevægelser primært styret af medfødte reflekser som griberefleksen og moro-refleksen. Når du rører din babys håndflade, vil den automatisk gribe om din finger. Disse reflekser forsvinder gradvist og erstattes af mere bevidste bevægelser. Hvad får baby ud af mave-tid med spejl? Mave-tid er afgørende for at styrke nakke- og rygmuskler, hvilket hjælper babyen med at løfte hovedet og senere rulle, kravle og gå. For at gøre mave-tid mere spændende kan et babyspejl være en fantastisk hjælp. Babyer elsker at se deres eget spejlbillede, og spejlet motiverer dem til at løfte hovedet og engagere sig i deres omgivelser. Hvordan stimulerer jeg sanserne med bolde? Sanser og motorik hænger tæt sammen, og forskellige materialer og strukturer kan styrke barnets udvikling. Sansebolde med bløde dupper eller mønstre giver babyen en spændende taktil oplevelse, samtidig med at de opfordrer til at gribe, klemme og rulle. Denne leg hjælper med at udvikle finmotorikken og hånd-øje-koordinationen. Se vores store udvalg af motorik legetøj At gribe, trille, kravle, hoppe og balancere er ikke bare sjovt – det er også afgørende for dit barns motoriske udvikling og selvtillid. Hos Børnenes Kartel finder du et stort udvalg af motoriklegetøj, der styrker både fin- og grovmotorikken på en legende og engagerende måde. Gå til Motorik Hvornår opdager du baby sine hænder og fødder? Omkring 2-3 måneders alderen begynder babyen at opdage sine hænder og fødder. For at gøre denne opdagelse endnu sjovere kan håndledssokker og -vanter med små raslende figurer være en stor hjælp. Når babyen bevæger hænder og fødder, vil de farverige og lydgivende detaljer tiltrække opmærksomheden og opmuntre til mere bevægelse. Hvordan styrker gyngning babys balance?Vugge- og gyngebevægelser stimulerer barnets vestibulære system, som er ansvarligt for balance og kropskontrol. Når babyen gynges, lærer hjernen at bearbejde bevægelser og udvikle en bedre fornemmelse af tyngdekraften. Dette er en vigtig del af den motoriske udvikling og forberedelse til senere milepæle som at rulle, sidde og gå. Mini Top fra Gonge styrker balance og motorik hos de mindste gennem sjov leg. Perfekt til børn fra 0-4 år – her kan barnet vippe, dreje og svinge sig, først med hjælp, siden alene. Den sikre form beskytter både hoved og fingre og opmuntrer til bevægelse og kropskontrol. Luna Klatrebue er både klatrestativ, hule og legezone. Den robuste konstruktion tåler vild leg, mens det tidløse design passer i ethvert børneværelse. Styrker motorik, kreativitet og sociale færdigheder. Maks. belastning: 150 kg. MODU - motorisk leg allerede fra 0 år MODU er det perfekte legetøj til at støtte din babys motoriske udvikling helt fra spæd. De bløde, lette elementer kan bruges på utallige måder – fra simple konstruktioner til balance- og bevægelseslege, der styrker både grov- og finmotorik. Allerede fra 0 år kan baby ligge, rulle og sparke på MODU-klodserne, og som barnet vokser, følger MODU med i udviklingen og inviterer til både selvstændig leg og sjovt samspil.Uanset om I bygger en gyngehest, en motorisk bane eller et fantasidyr på hjul, skaber MODU plads til leg, læring og bevægelse – skræddersyet til dit barns alder og nysgerrighed. 0-4 måneder Grovmotorik: Løfter hovedet kort under mave-tid Drejer hovedet fra side til side Strækker og bøjer arme og ben aktivt Begynder at rulle fra mave til ryg (mod 4 mdr.) Finmotorik: Åbner hænderne mere Griber refleksivt efter fingre eller legetøj Begynder at føre hænderne til munden Fokuserer på genstande og følger dem med øjnene 5-8 måneder Grovmotorik: Ruller begge veje (mave til ryg og omvendt) Sidder med og derefter uden støtte Styrker overkroppen under mave-tid Begynder at komme op på alle fire Kravler (nogle børn) Finmotorik: Griber målrettet efter legetøj Overfører ting fra hånd til håndBanker og ryster legetøj Begynder at udvikle bedre hånd-øje-koordination 9-12 måneder Grovmotorik: Kravler effektivtRejser sig ved møbler Står uden støtte i korte perioder Går langs møbler (møbelgang) Tager måske de første selvstændige skridt Finmotorik: Bruger pincetgreb (tommelfinger og pegefinger) Småting samles op og undersøges nøje Peger, kaster og slipper genstande med vilje Begynder at efterligne bevægelser (vinke, klappe osv.)
Se mereHverdagen med børn
Mere end bare en ammepude
Mere end bare en ammepude Når du har en lille ny i armene, betyder komfort og ro alt. En god ammepude er ikke bare et praktisk hjælpemiddel – den er en trofast støtte i mange af hverdagens smukke (og trætte) øjeblikke. Hos Børnenes Kartel har vi håndplukket ammepuder til baby, der forener funktion, bløde materialer og gennemtænkt design med fokus på både dig og dit barn. Her på siden kan du læse mere om, hvordan en ammepude kan gøre en kæmpe forskel i jeres hverdag. Multifunktionel anvendelse Blød og multifunktionel ammepude fra That’s Mine – giver god støtte under amning og flaske, og kan bruges som nakkestøtte, mavepude eller nusseklud til de mindste. Nem at binde om kroppen og perfekt til tvillingeamning. Fordele ved en ammepude En god ammepude er guld værd i hverdagen med en nyfødt. Den giver optimal støtte til både dig og din baby under amning eller flaskegivning og hjælper med at aflaste skuldre, nakke og lænd. De nøje udvalgte ammepuder er designet med fokus på funktion, komfort og bløde materialer – og kan også bruges som støtte under graviditeten, til tumletid eller som en hyggelig hvileplads for baby. Praktiske, alsidige og uundværlige i den første tid. Se vores udvalg af ammepuder Hos Børnenes Kartel finder du et nøje udvalgt sortiment af ammepuder til baby fra populære mærker som That's Mine, Sebra og Copenhagen Colors. Se hele udvalget og find den ammepude, der passer perfekt til jeres behov. Ammepuder Både til amning og når der gives flaske Sebra ammepuden er lavet i certificeret økologisk bomuld og udvalgte er fyldt med kapok – en naturlig, åndbar og allergivenlig fiber, der sikrer optimal komfort for både mor og baby. Den er designet til at støtte både under graviditet og i den første tid med baby – uanset om du ammer eller giver flaske. Det praktiske bindebånd holder puden på plads omkring taljen, og den smarte form gør det nemt at skifte side uden besvær. Babykatalog fra Børnenes Kartel – Inspiration til den første tid Tag en kærlig pause i hverdagen og dyk ned i vores babymagasin. Her finder du håndplukkede produkter, der gør starten med din lille ny både blid, tryg og smuk. Fra bløde tekstiler og funktionelle babymøbler til fine detaljer – vi har samlet alt, du behøver for at skabe et trygt og hyggeligt babyunivers. Se babykataloget her
Leg i alleregnbuens farver
Leg i alleregnbuens farver! Legetøj i regnbuens farver er ikke kun smukt, men også fantastisk for babys udvikling! De klare farver stimulerer synet og hjælper med at udvikle både opmærksomhed og koncentration. Farverne engagerer de små og gør legen både sjov og lærerig, mens det samtidig fremmer sanseindtryk og motorik. Sjov og let at gribe Oball Classic er den perfekte første bold til babyer. Det fleksible design med 32 store huller gør det nemt for små hænder at gribe, kaste og lege. Den bløde konstruktion stimulerer motorikken og sanserne. Når baby griber, ryster og kaster bolden, styrker det fingerfærdigheden, grebsstyrken og evnen til at koordinere bevægelser. Bolden er desuden let at rengøre med en fugtig klud. Du finder alt fra Oball lige her Drej, snur og leg De sjove, snurrende babyspinnere fastholder babys opmærksomhed og stimulerer både syn og finmotorik. Sugekoppen gør det nemt at sætte dem fast på glatte overflader – perfekt til højstolen, badekarret eller vinduet. Når baby svirper spinneren, udvikles fingerfærdighed, koncentration og koordination på en legende måde. Se vores store udvalg af farverigt legetøj fra Ludi her En baby klassiker Det klassiske BRIO baby legetøj er elsket af generationer – og med god grund. Den fine bjældeskralde i træ er nem for små hænder at gribe om, og den glade klokkelyd vækker straks barnets nysgerrighed. De klare regnbuefarver tiltrækker øjet og stimulerer både synssansen, hånd-øje-koordination og den tidlige motoriske udvikling. Når baby ryster, triller og undersøger skralden, bliver legen både sanselig og lærerig. Den perfekte kombination af klassisk design, naturlige materialer og stimulerende funktion – alt sammen pakket ind i et stykke baby legetøj i træ, der holder til mange timers leg. Farverig leg for enhver smag Hos Børnenes Kartel finder du et stort udvalg af legetøj i regnbuens farver – både de klare og farveglade og de mere afdæmpede i smukke pasteller. Uanset om du er til det sprudlende eller det rolige farveunivers, har vi noget, der passer til jeres stil og barnets nysgerrighed. Gå på opdagelse i hele udvalget og find det farverige legetøj, der sætter gang i legen, fantasien og udviklingen. Babykatalog fra Børnenes Kartel – Inspiration til den første tid Tag en kærlig pause i hverdagen og dyk ned i vores babymagasin. Her finder du håndplukkede produkter, der gør starten med din lille ny både blid, tryg og smuk. Fra bløde tekstiler og funktionelle babymøbler til fine detaljer – vi har samlet alt, du behøver for at skabe et trygt og hyggeligt babyunivers. Se babykataloget her
Svøbning
Hvad er svøbning? En gammel teknik med moderne fordele Svøb af babyer har været en tradition i mange kulturer i flere hundrede år og bruges stadig i dag som en metode til at skabe tryghed for det lille barn. Svøbet giver en følelse af at være ”holdt”, som minder om livet i livmoderen, hvilket hjælper barnet med at falde til ro og reducere gråd. Forskning viser, at svøb kan forbedre søvnen ved at dæmpe den såkaldte moro-refleks, som kan få barnet til at vågne op ved pludselige bevægelser. Svøb kan også hjælpe babyer med kolik og andre former for uro, da det giver en beroligende effekt. Hvordan svøber jeg trin-for-trin? Forbered svøbet Læg et tæppe eller en svøbedug fladt på en blød overflade og fold den ene hjørnespids let ned. Placer babyen korrekt Læg baby skråt på svøbet, så det foldede hjørne kommer op omkring nakken og ørene. Dette giver en tryg følelse, der minder om livmoderen. Svøb den ene side Tag den ene side af svøbet og fold den blidt hen over babys krop. Put den forsigtigt ind under babys ryg eller under modsatte arm, så det sidder tæt, men ikke for stramt. Fold bunden op Tag den nederste del af svøbet og fold det op over babys fødder. Sørg for, at hofterne stadig kan bevæge sig frit for at undgå hofteproblemer. Svøb den anden side Tag den sidste side af svøbet og træk den hen over babys krop. Put den ind under babys ryg, så svøbet sidder godt fast, men stadig giver mulighed for naturlig bevægelse. Er svøbning sikkert? Her er hvad du skal være opmærksom på Det er vigtigt at finde den rette balance, da svøbet, hvis det ikke gøres korrekt, kan medføre risici som overophedning eller begrænset bevægelse. Svøbet skal være tæt, men ikke for stramt – du bør kunne placere to til tre fingre mellem barnets bryst og stoffet: Det skal også være løst omkring hofterne, så barnet kan bevæge benene frit Baby bør altid ligge på ryggen, når den er svøbtSvøbning skal stoppes, så snart barnet kan vende sig selv For at undgå overophedning bør barnet ikke have for meget tøj på under svøbet Husk, at ikke alle babyer bryder sig om at blive svøbt, og det er helt normalt. Søg altid råd fra en kvalificeret sundhedsfaglig med eventuelle spørgsmål, du måtte have angående emnet Babykatalog fra Børnenes Kartel – Inspiration til den første tid Tag en kærlig pause i hverdagen og dyk ned i vores babymagasin. Her finder du håndplukkede produkter, der gør starten med din lille ny både blid, tryg og smuk. Fra bløde tekstiler og funktionelle babymøbler til fine detaljer – vi har samlet alt, du behøver for at skabe et trygt og hyggeligt babyunivers. Se babykataloget her Hvorfor virker svøbning? Når en nyfødt bliver svøbt korrekt, oplever kroppen en mild og konstant modstand, som kan hjælpe nervesystemet med at finde ro. Det kan mindske overstimulering og skabe bedre søvnrytmer – både om natten og i dagtimerne. Mange forældre oplever, at deres baby sover længere og mere uforstyrret, når de er svøbt. Hvornår giver det mening at svøbe? Svøbning kan være en god løsning for babyer, som: Har svært ved at finde ro og falde i søvn Vågner ofte med armbevægelser (moro-refleks) Har kolik eller meget uro i kroppen Sover korte lure og virker overstimulerede Hvornår skal jeg stoppe med at svøbe mit barn? Det er især i de første 3-4 måneder, at svøbning giver bedst effekt. Nogle babyer har glæde af det i lidt længere tid, men det er vigtigt at stoppe, så snart baby kan rulle selv. Hvilket svøb skal jeg vælge? Vælg et svøb i blødt, åndbart materiale som økologisk bomuld eller musselin. Det skal være let at folde omkring barnet og holde en behagelig temperatur. Hos Børnenes Kartel finder du svøbetæpper i bløde, åndbare materialer som muslin, bambus og økologisk bomuld. De er udviklet med fokus på både komfort og sikkerhed – og mange kan også bruges som tæppe eller stofble.
Liewood plysbamser Den perfekte ven til dit barn
Liewood plysbamse Den perfekte ven til dit barn Når du vælger legetøj til dit barn, er kvalitet, sikkerhed og komfort altid de vigtigste faktorer. Liewood plys bamser leverer netop dette og mere til. Her får du ikke kun en bamse, men en livslang ven, der vil være med til at skabe tryghed og glæde for dit barn, helt fra de første måneder og frem. Brug fra 2 måneder Den ideelle første bamse Liewood plys bamser er designet til at kunne bruges allerede fra 2 måneders alderen. De opfylder alle sikkerhedsstandarder, hvilket betyder, at du trygt kan lade din baby putte sig med sin nye ven. For de mindste er en bamse ikke bare legetøj – det er en kilde til tryghed og ro. Den bløde tekstur og den runde form gør bamsen nem for små hænder at gribe fat i og holde tæt på kroppen. Tryghed for børn og babyer Videnskaben har vist, at bamser og tøjdyr kan give tryghed for børn og babyer. En bamse fungerer ofte som en trøstende genstand, der kan hjælpe med at skabe ro og tryghed i situationer, hvor barnet føler sig utryg eller alene. Liewood bamser er designet med netop dette formål – at blive en elsket følgesvend, der kan give barnet den nødvendige støtte og trøst, både dag og nat. Super blød kvalite For den ultimative komfort En af de mest fremtrædende egenskaber ved Liewood plys bamser er deres fantastiske blødhed. Fremstillet af materialer af højeste kvalitet, føles disse bamser uimodståeligt bløde mod huden. Dette gør dem perfekte til timevis af leg, kram og putning. Derudover kan de tåle at blive krammet igen og igen, uden at miste deres form eller blødhed, hvilket sikrer en lang levetid. Lavet af genanvendt polyester – Et miljøvenligt valg Med Liewood plys bamser gør du ikke kun noget godt for dit barn, men også for miljøet. Disse bamser er lavet af genanvendt polyester, hvilket gør dem til et bæredygtigt valg. Ved at vælge en bamse lavet af genanvendte materialer er du med til at reducere ressourceforbruget og skåne miljøet, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Delikat bjørnebroderi – Smukke detalje Hver Liewood plys bamse er forsynet med et delikat bjørnebroderi under den ene fod. Denne fine lille detalje giver bamsen et personligt præg og tilføjer en ekstra dimension af charme og unikt design, som børn og forældre vil elske. Det gør også bamsen til en perfekt gaveidé til babyshower, dåb eller fødselsdag. Hvorfor vælge en Liewood plys bamse? Alderstilpasset: Kan bruges fra 2 måneder, hvilket gør dem til den perfekte første bamse Tryghedsskabende: Ideel til at give børn og babyer følelsen af tryghed og ro Ultra-blød kvalitet: Fremstillet af super blød polyester for maksimal komfort Bæredygtig: Lavet af genanvendt polyester – et miljøvenligt valg Unikt design: Med delikat bjørnebroderi, som tilføjer et personligt præg og gør bamsen ekstra speciel
Motorik for børn fra 12 måneder
Motorik for børn fra 12 måneder – leg, der styrker krop og selvtillid Når barnet fylder ét år, sker der noget magisk. Benene bliver mere sikre, hænderne mere nysgerrige – og hele kroppen kalder på bevægelse. Det er her, motorikken for alvor begynder at blomstre, og legen bliver et vigtigt redskab til at styrke både kroppen og selvtilliden.Hos Børnenes Kartel har vi samlet en række produkter, der inviterer til netop dét: leg, bevægelse og udvikling – uden at det føles som træning. Det skal nemlig være sjovt at lære! Klatre, skubbe, trille og balancere Fra 12 måneder og op handler det meget om grovmotorik – altså evnen til at kravle, rejse sig, gå, løbe og balancere. Her er produkter som klatrebuer og vippeelementer geniale. Med en klatrebue i træ fra Hemmingsen får barnet mulighed for at styrke både muskler og mod. Den enkle konstruktion indbyder til timevis af fantasifuld leg, hvor barnet både kan kravle, hænge, trille bold under – eller bruge den som hule. Sanselig og tryg leg for de små hænder og fødder For de lidt yngre (fra ca. 12 måneder) er sanselige bolde og motoriklegetøj fra fx Ludi og Edushape fantastiske til at vække nysgerrighed og styrke Balance og fart for de modige ben Når barnet bliver mere sikker i sine skridt, er det tid til at introducere løbecykler og scootere. De træner både koordination og balance – og giver barnet en følelse af frihed og fart. Et godt bud er en Scoot and Ride, som både fungerer som løbecykel og løbehjul. Den kan tilpasses alder og niveau, så barnet trygt kan tage det i sit eget tempo. Hos Børnenes Kartel har vi håndplukket produkter, vi selv ville vælge til vores egne børn – med fokus på kvalitet, æstetik og udvikling. Så du kan trygt lade legen begynde! Gå til Motorik Hop, grin og grin lidt mere Hoppekøer og hoppedyr er altid et hit – både indendørs og ude i haven. Når barnet hopper, styrkes både balance og kernemuskulatur, og samtidig er det noget af det sjoveste, man kan lave med benene. Se vores udvalg af hoppedyr her – de findes i flere farver og figurer, der gør det ekstra nemt at finde en ny favorit. Motorik med stil Motorik er ikke kun sved og spræl. Det kan også være elegant og sanseligt. Med en smuk Lillagunga gynge skaber du et motorisk åndehul i hjemmet – perfekt til både ro og bevægelse. Gyngen stimulerer balance, koordination og kropsfornemmelse – og fungerer som en hyggelig pause midt i dagens tempo. Hos Børnenes Kartel har vi håndplukket produkter, vi selv ville vælge til vores egne børn – med fokus på kvalitet, æstetik og udvikling. Så du kan trygt lade legen begynde! Gå til Motorik Hop, grin og grin lidt mere Hoppekøer og hoppedyr er altid et hit – både indendørs og ude i haven. Når barnet hopper, styrkes både balance og kernemuskulatur, og samtidig er det noget af det sjoveste, man kan lave med benene. Se vores udvalg af hoppedyr her – de findes i flere farver og figurer, der gør det ekstra nemt at finde en ny favorit. Motorik med stil Motorik er ikke kun sved og spræl. Det kan også være elegant og sanseligt. Med en smuk Lillagunga gynge skaber du et motorisk åndehul i hjemmet – perfekt til både ro og bevægelse. Gyngen stimulerer balance, koordination og kropsfornemmelse – og fungerer som en hyggelig pause midt i dagens tempo.
Boldlege for børn – sjove og klassiske idéer til aktiv leg
Boldlege for børn – sjove og klassiske idéer til aktiv leg Leder du efter boldlege for børn, der både er sjove, nemme og styrker motorikken? Her får du inspiration til nogle af de bedste klassiske boldlege – lige til haven, skolegården eller stuen.Der findes legetøj, der aldrig går af mode. En bold er sådan én. Den kan tages med overalt, kræver ikke batterier – kun lidt plads og lysten til at lege. Med en bold har du ikke bare ét stykke legetøj, men hundredvis af lege lige ved hånden. Hos Børnenes Kartel elsker vi boldlege, fordi de sætter kroppen i gang, booster fantasien og skaber ægte grin – både inde og ude. Se alle vores bolde Ti-bold – 10 kast mod mur En klassisk boldleg for én spiller, som stadig hitter hos både børn og voksne. Man kaster bolden mod en mur i en række udfordringer – og prøver at gribe den hver gang. Her er de 10 klassiske kast i ti-bold: Kast bolden og grib den igen Kast, klap én gang – og grib Kast, klap foran og bag ryggen – og grib Kast med højre hånd under højre ben – og grib Kast med venstre hånd under venstre ben – og grib Kast, kryds armene over brystet – og gribKast bag om ryggen med højre hånd – og grib Kast bag om ryggen med venstre hånd – og grib Kast bagud over ryggen ved at bukke dig – og grib Stå med ryggen til muren, kast bagud, vend dig og grib Hver gang du klarer et kast, går du videre til næste niveau. Taber du bolden? Start forfra. Spil det også som konkurrence: hvem klarer flest kast? Dødbold – klassikeren hvor alle kan være med Dødbold er en af de mest populære udendørs boldlege. Den er simpel, tempofyldt og fyldt med grin – perfekt til haven, parken eller skolegården Sådan leger I dødbold Alle løber rundt i et afgrænset område Én har bolden og forsøger at ramme de andre Bliver du ramt direkte (uden at bolden rammer jorden først), er du “død” og skal ud.Griber du bolden? Så er kasteren død En “død” spiller kommer tilbage i spil, hvis kasteren selv bliver ramt. Variationer Lav “helle-zoner” hvor man ikke må rammes i 5 sekunde Brug bløde bolde Indfør regler som: “rammes armen – så må den ikke bruges” Dødbold træner reaktionsevne, præcision og overblik – og skaber masser af bevægelse og spænding. Hos Børnenes Kartel elsker vi boldlege, fordi de sætter kroppen i gang, booster fantasien og skaber ægte grin – både inde og ude. Høvdingebold – leg, taktik og holdånd Høvdingebold minder om dødbold, men spilles i hold – og har en ekstra sjov regel med en “høvding”. Sådan spiller I høvdingebold: Del jer i to hold (4–7 spillere pr. hold). Hvert hold vælger én høvding, som står bag modstanderens banehalvdel. Bliver en spiller ramt direkte, er man ude. Høvdingen kan bringe sine “døde” spillere tilbage ved selv at ramme en modstander. Når alle på et hold inkl. høvdingen er ude, er spillet slut. Variationer: Giv høvdingen to liv for længere spil Brug mindre hold, så alle får bolden ofte Høvdingebold er perfekt til fødselsdage, gymnastiktimer eller skolegården – og træner både motorik og samarbejde. Fedtefad – en gammeldags klassiker, der stadig holder “Fedtefad” er en skolegårdsleg mange forældre og bedsteforældre husker – og den fungerer stadig fantastisk! Sådan leger man Fedtefad: Tre børn står på række. De to yderste har bolden og kaster til hinanden. Midterspilleren prøver at fange bolden i farten. Hvis det lykkes, bytter man plads med den, der kastede bolden. Hvorfor hedder det Fedtefad? At “stå i fedtefadet” betyder, at man er den uheldige – men midten er også det mest spændende sted at være! Fedtefad styrker reaktion, overblik og hurtighed – og fungerer både på græs, asfalt og i gymnastiksalen. Flere sjove boldlege i kort form Hoppebold: Kast bolden op, klap i hænderne og grib – styrker koordination. Hinkebold: Hop på ét ben og grib bolden – balance og kropskontrol. Remsebold: Kast bold og sig en remse: “En for mor, en for far…” – rytme og sprog. Navnebold: Kast bolden og sig navnet på modtageren – træner opmærksomhed. Ramme dåser: Stil dåser op og kast – præcision og grin! Boldbattle: Kast efter hinandens fødder – hurtighed og reflekser. Hvorfor er boldlege så geniale? Fordi de: Styrker motorik, balance og koncentration Skaber glæde, fællesskab og bevægelse Kræver næsten ingen udstyr – og kan leges overalt Boldleg er leg uden præstation og uden skærm. Det er frihed i børnehøjde. Se vores udvalg af bolde til børn – fra sanselige babybolde til udendørs klassikere.
Naturen er fyldt med eventyr
Naturen er fyldt med eventyr Vidste du, der findes langt over 20.000 forskellige insekter i Danmarks natur, der spænder fra bænkebidere, myrer og mariehøns til mere sjældne arter, som også er svære at finde? Derfor er der masser af spændende oplevelser for børn i alle aldre og deres voksne ved at tage på en insekt-safari i skoven, ved vandet, på legepladsen eller måske i egen have alt efter alder og tid. Det er sjovt og spændende og giver en masse dejlig frisk luft. Udstyret Tag insektglas, insektnet og lup under armen og jagten kan begynde. Med insektglasset er det nemt at indfange de kravlende insekter, og insektnettet kan bruges til de flyvende insekter som sommerfugle, guldsmede og bier. Måske er der en lille lup i insektglasset, som dyrene kan betragtes igennem, ellers er en god lup rar at have ved hånden, så de små ben, følehorn og andre bittesmå detaljer på insektet tydeligt kan ses.

